Fedme

Metaboliske og Orexin-A-responser på ketogen diæt og periodisk faste: Et 12-måneders randomiseret forsøg med voksne med fedme

Et 12-måneders randomiseret forsøg undersøgte virkningerne af tre kostinterventioner på kropsvægt, metabolisk sundhed og Orexin-A – et neuropeptid involveret i energibalance og glukoseregulering – hos voksne med fedme. Interventionerne omfattede en hypokalorisk ketogen diæt (KD), tidsbegrænset fodring (TRF 16:8) og ADF 5:2, en modificeret form for faste hver anden dag.

Tredive deltagere med fedme (BMI ≥30 kg/m²) blev tilfældigt tildelt en af ​​følgende grupper:

• KD: Meget lavt kulhydratindtag (≤50 g/dag), designet til at inducere ernæringsmæssig ketose
• TRF 16:8: Et dagligt spisevindue begrænset til 8 timer, uden kaloriebegrænsning
• ADF 5:2: En modificeret version af faste hver anden dag, bestående af to ikke-fortløbende kaloriefattige dage om ugen og fem dage med normal kost

Der blev foretaget målinger hver tredje måned, herunder kropssammensætning, fasteglukose, lipidprofil, inflammation og plasma Orexin-A-niveauer. Diætoverholdelse blev overvåget under hele undersøgelsen.

Resultater / Vigtigste fund

Kropssammensætning:

• BMI faldt mest med den ketogene diæt (-4.3 kg/m²), efterfulgt af tidsbegrænset fodring 16:8 (-3.3 kg/m²), med mindre ændringer i 5:2-tilgangen (-0.8 kg/m²).

• Fedtmassen faldt i alle grupper, med den største reduktion set i den ketogene diæt (-5.8%), efterfulgt af 16:8 (-4.6%) og 5:2 (-2.3%).

Metaboliske markører:

• Fastende glukose faldt i alle grupper, med den største reduktion i den ketogene diæt (-21 mg/dl), efterfulgt af 16:8 (-15 mg/dl) og 5:2-tilgangen (-6 mg/dl).

• Det samlede kolesteroltal faldt signifikant i den ketogene diætgruppe (-56 mg/dl), med signifikante reduktioner også observeret i de to andre grupper.

Orexin-A niveauer:

• Orexin-A steg på tværs af alle interventioner, og steg mest med den ketogene diæt (+1.3 ng/ml), efterfulgt af 16:8 (+1.0 ng/ml) og 5:2 (+0.5 ng/ml).

• Højere Orexin-A-niveauer var forbundet med lavere BMI, fedtmasse, fastende glukose og total kolesterol, hvilket tyder på en sammenhæng mellem neuroendokrin signalering og metabolisk forbedring.

Konklusion

Den ketogene diæt medførte de stærkeste forbedringer i kropsvægt, glukoseregulering, lipidprofil og Orexin-A-niveauer, efterfulgt af den tidsbegrænsede 16:8-fodringstilgang. Den modificerede ADF 5:2-protokol resulterede i mere beskedne effekter. Det er vigtigt at bemærke, at Orexin-A fremkom som en potentielt meningsfuld neuroendokrin mediator af kostens indvirkning på metabolisk sundhed. Disse fund tyder på, at ernæringsstrategier, der forhøjer Orexin-A – især gennem ernæringsmæssig ketose – kan forbedre metabolisk fleksibilitet og understøtte langsigtet fedmehåndtering.